Min farverige pallette i Maple
Mange gange, har jeg stået og fortalt om, hvorledes Maple giver eleverne mulighed for, selv at opbygge deres eget indhold i paletterne, således at deres CAS-program tilpasses og vokser med deres viden, og ikke bare er en statisk mængde af knapper og skrevne kommandoer de skal forholde sig til.
Forleden spurgte en kollega mig, hvordan en sådan begrænset pallette kunne se ud. En ting var, at jeg havde fortalt om, at eleven kunne oprette sine egne Tasks, men jeg havde også sagt, at eleven kunne oprette sine egne knapper? Hvordan det? Maple giver selv svaret i sit hjælpe-dokument. with(DocumentTools): Ser lidt langhåret ud, men er det ikke. Der er flere tilgange til, at lade eleven lave sine egne knapper. Du kan som underviser danne paletten, og dele den med dine elever. Du kan lade eleverne selv læse hjælpemanualen, selv finde eller designe deres egne diagrammer, og selv tilføje paletten og dens knapper – til dem der elsker det. Eller, du kan have forberedt ‘opskriften’ i et dokument du deler med din Maplegruppe, og enten lade dine elever selv designe sine egne knapper, eller du kan give dem et sæt af diagrammer. Kan du lide vores, lægger de under materialer. Lige meget, hvilken model du vælger, så god fornøjelse. ps: hvis det regner i efterårsferien, er dette en oplagt nørkleopgave. |