Velkommen til SciMath
Søg efter:
Nyt hæfte! Diagrammer i Maple

Vi har produceret et nyt hæfte, der omhandler hvordan eleverne kan arbejde med Diagrammer i Maple, uden at skulle klippe ind fra programmer som Excel, Google Sheets regneark eller GeoGebra (og andre ligende programmer). For, hvorfor skulle man det, når det er meget hurtigere at lave det hele i Maple?

Hæftet ligger under menupunktet Materialer, og omhandler søjlediagram (stolpediagram), cirkeldiagram, histogram boksplot og procentdiagram. Som altid med øvelser så eleven kan øve sig.

Hæftet er, som i hæftet »De Første Skridt Med Maple« tiltænkt 6. og 7. klassetrin, men kan også bruges af andre, der enten  har brug for at genkalde sig, hvordan man gør, eller skal til at lære at anvende programmet. Siderne er tiltænkt hæftet i A5-format, så eleverne kan have det liggende og slå efter i de tilfælde de har brug for det.

Hæftet indeholder ud over how-to-do, også et minikursus i at lave tasks og de vigtigste opskrifter til diagram-tasks, samt farvekoder til diagrammerne i Maple.

Im diesem Sinne – God fornøjelse og Godt Nytår.

De 5 hæfter til CalcMe er færdige.

Just i tide til næste skoleår, er alle fem hæfter til selvstudier med CalcMe blevet færdige. Hæfterne er tiltænkt elever i 6. – 7. klasse. De guider eleverne igennem de mange muligheder CalcMe har.

Vi anbefaler, at I starter med det første hæfte – de første skridt – fordi i dette hæfte lægges grunden til meget af det videre arbejde. I det første hæfte snuser eleven til de fire andre hæfters indhold, og får derigennem en ide om, hvad det er de skal i gang med.

Andet hæfte omhandler ligninger. Der er mange måder at løse ligninger på i CalcMe, og hæftet kommer rundt om dem alle, også omkring, hvordan eleven fremtvinger et kommatal eller laver en grafisk løsning. Sidst i hæftet opfordres eleven til at arbejde med programmering i løsningen af en simpel ligning. Det er for at eleven skal forstå, hvad det er programmet gør og hvordan en ligning løses.

Tredje hæfte omhandler de lineære funktioner i CalcMe. Hvordan de tegnes, hvordan de aflæses og hvordan de skrives.

Fjerde hæfte omhandler procentregning i CalcMe. Procentregning i CalcMe tilbyder nogle muligheder der gør det lettere og hurtigere for eleven at regne med procent, men også muligheden for black-box – så vær på vagt!

Femte og sidste hæfte handler om diagrammer i CalcMe, diagrammer er et omfattende og komplekst emne i CalcMe, og man skal overveje hvornår det er fornuftigt at anvende mulighederne i CalcMe, frem for andre muligheder. Til gengæld vil eleven føle sig mere i kontrol, efter at have gennemgået hæftet og vide noget om, hvilke type diagrammer man anvender hvor.

Til sidst er der et CheatSheet – en genvejspamflet der hurtigt og overskueligt hjælper eleven, med at finde den rigtige metode til en beregning.

Hæfter og CheatSheet finder I, som altid, under menupunktet Materialer.

Vore julegave til alle Jer – god jul!

Næstsidste hæfte til CalcMe…

… ligger under juletræet. Kik under menupunktet Materialer, og dér – aller nederst, finder du hæftet om procentregning i CalcMe.  Nu tænker du nok, er det noget jeg kan bruge? Så lad os lige fra hestens muler citerer; “hvor får vi fat i hæfterne?” eller “Jeg har hæfte 2, hvor er hæfte 1?”

Maple skriver i fontstørrelse 12!

Når man åbner Maple første gang, er der mange der synes at Times New Roman fontstørrelse 12 er lige lovlig småt at skrive i og læse, især hvis man sidder med en mindre skærm.

Nogle finder det irriterende og starter med, at klikke på forstørrelsesglasset (Zoom ind) for bedre at kunne se på skærmen, kun for at stå tilbage med et print i PDF eller på papir med skriftstørrelse 12. Er du også en af dem der er irriteret over skriftstørrelsen, så kan du evt. definere din egen Style under Format (Åben et nyt vindue i Maple og skriv »?Style« i Math-mode for at læse mere).

Vi har lavet to styles, der anvender Times New Roman fontstørrelse 14 og fontstørrelse 16 som udgangspunkt frem for størrelse 12. Begge styles kan du hente under menupunktet Materialer.

Sådan gør du

Find installationsmappen med Maple, og inde i mappen skal du oprette en ny mappe. Giv mappen et navn, fx StyleSets. Inde i den mappe lægger du de to filer, som du har downloadet her fra sitet (MitStyle14.mw og MitStyle16.mw).

Åben Maple og åbn en ny side. Klik på Format → Manage Style Sets … 

I menuen, find mappen hvor du har gemt MitStyle14.mw eog MitStyle16.mw, ved at klikke på Browse ud for User-defines Style Set, og find frem til mappen, hvor du gemte filerne.

 

 

 

 

 

 

Vælg den skriftstørrelse du foretrækker, og afslut med OK – og nu er skriftstørrelsen ændret til enten Times New Roman 14 eller 16, alt efter, havd du har valgt. Hvis du fortryder, kan du altid vende tilbage til Default ad samme vej.

Alternativt kan du også åbne MitStyle14.mw i fx Notepad, og aelv foretage de ændringer du ønsker – det kunne jo fx være at skifte fonttypen.

Adventsgave, første skridt i Maple

Hæftet, de første skridt i Maple, er tiltænkt de 6. og 7. klasser der starter med Maple, og som altid kan du finde hæfter og andre materialer under menupunktet Materialer.

Der kommer flere af disse ‘læse let hæfter’ med masser af illustrationer og how to doe. De næste hæfter i serien omhandler Ligninger i Maple og Diagrammer i Maple.

Hæfterne kan udgives i A4, men er tiltænkt som en A5-folder, hæftet og foldet på midten.

Follow by Email
YouTube