Velkommen til SciMath
Søg efter:
Maple 2020 fremtidens CAS-system

De sidste par dage har vi arbejdet på at tilpasse opstartsmaterialet og Cheatsheet til Maple2020. Knud Nissen har gjort et fantastisk arbejde, og vi har fået forbedret skolepakken ved at gøre nogle af kommandoerne mere simple og diagrammer og tabeller forbedret.

Vi har fjernet plot foran kommandoerne plotPindediagram, plotTrappekurve og plotSumkurve og forsimplet kommandoerne til pindeDiagram (med stort D som i cirkelDiagram etc) sumkurve og trappekurve. 

boksplot har vi fjernet gennemsnitsprikken, idet at Maples metode til beregning af gennemsnittet ikke passer til den metode vi anvender normalt med at lægge tallene sammen, og dividere summen med antallet af tal.

I opstartsmaterialet har vi delt afsnittet om Diagrammer og Statistik i to afsnit. Vi har strammet sproget op, så det er lettere tilgængeligt for eleverne og tilføjet nye opgaver. Cheatsheet er opdateret med de nye kommandoer, naturfag er forsvundet en kolonne om statistik er kommet til, men fortvivl ikke, vi arbejder med et Cheatsheet til naturfag alene, som du i første omgang kan hente her på siden.

Vi glæder os til Maple2020 kommer! 

 

Lineære funktioner med Maple

Der har været forespørgsler på, hvornår vi blev færdige med hæftet om Lineære Funktioner i Maple, og nu er det her endelig. Hæftet følger opskriften far de andre hæfter, og er en blanding af øvelse af metode og opgaver, rigt illustreret og let at fordøje.

Emner er lineære funktioner, stykkevise lineære funktioner og åbne og lukkede stykkevise lineære funktioner. Eleven vil skulle arbejde, både med rene funktionsøvelser, men også med tekstopgaver af forskellig sværhedsgrad. Vi håber, at I og jeres elever får glæde af hæftet.

Hilsen SciMath

Maplehæfte om statistik med Maple

Et nyt hæfte ligger klart til afbenyttelse, denne gang om statistik med Maple. Hæftet omhandler de mest almindelige begreber eleverne møder i folkeskolen, og om, hvordan de med skolepakken installeret, kan finde hyppighedstallet, maximumsværdien mv., hvordan de skriver en frekvenstabel eller laver et boksplot, eller pindediagram.

Men det er mere end en vejledning, det er også øvelser til, det de har gennemgået. Hæfterne kan bruges på klassen, eller kan evt. også anvendes af eleven til selvstudie og gennemgang i eget tempo.

Nogle elever begår den fejltagelse, at når de først har gennemgået hæftet, så tror de, at de kan regne med diagrammer i Maple (hæfte 2) eller statistik med Maple (hæfte 3). Men hvis de tilegnede færdigheder ikke holdes ved lige, ved at de anvender dem i matematikundervisningen, så »glemmer« de , hvad de har lært – det er ikke lige som at cykle! Det skal man som underviser også have for øje, når man planlægger sin undervisning og arbejdet med de forskellige opgavetyper.

Her inde på siden, vil vi oprette nogle sider med opgavetyper til CAS, primært Maple, som vi anser for pt. at være det bedste CAS-program til underviser og elever, men også til CalcMe og senere til andre CAS programmer som SMath og wxMaxima.

Men, god fornøjelse med det nye hæfte.

Follow by Email
YouTube