Maplesoft arbejder med en online-udgave af deres program Maple (og vi er med på sidelinjen). Maple Learn er, som navnet også antyder, en learnerversion af Maple specielt udviklet til elever i 6. klasse og opefter og gymnasiet, og udmærker sig derved, at det er en begrænset version og dermed ikke har så uoverskueligt mange muligheder som dets storebror.
Brugerfladen er primært ikonbaseret, og vi arbejder på at den selvfølgelig bliver dansk. Planen er at hente lidt af GeoGebra’s brugervenlighed, at give mulighed for et begrænset men anvendelige antal diagrammer, og at de selvfølgelig som altid kan lave fornuftige dokumenter med beregninger og løsninger på matematiske problemer. Vi synes selv, at det ser lovende ud, og tror på at det vil give de andre online CAS-programmer baghjul mht. brugervenlighed, anvendelighed og motivation.
Brugerfladen kan minder om Maples egen opbygning, med kontekstvinduet til højre hvor du finder mulighederne for det matematiske udtryk du arbejder med. Den »hvide side« til venstre er arbejdsdokumenter, hvor du frit kan placere blokke af tekst, udregninger eller plotte diagram eller funktion. Som altid farves resultatet blåt, og når du tegner funktioner m.m. tildeles automatisk forskellige farver, så de passer til deres forskrift.