Der er lang vej endnu, men bogen tager form
Forleden spurgte en af mine kollegaer, hvad den bog jeg arbejder på, gik ud på. Jeg prøvede at forklare så godt jeg kunne, og viste følgende nedenstående graf frem lavet i Maple – den kunne lige så godt have været lavet i Google Sheet eller Excel, set bort fra farverne havde resultatet været det samme.
Grafen viser hvordan 6.C klarede sig sidste år i færdighedsregning. Klassens elever var delt ind i tre grupper, en top-, en middel- og en bundgruppe. Y-aksen viser de tre gruppers gennemsnitlige korrekte besvarelse i procent, X-aksen skoleårets måneder fra august (0) til april (8).
Det tager tid at aflæse de informationer grafen skal give tilskueren, og endnu værre; er man en forældre der skal gennemskue grafen og dens budskaber, mislykkes forehavendet højest sandsynligt.
Derfor arbejder bogen vi er ved at skrive med følgende trin; 1) gendesign din graf, ud fra dit budskab, 2) udform den skriftlige kommunikation kort og præcist, og 3) focuser på budskabet. (plus et par flere om fremlæggelsen af grafen).
Man kan med rette diskutere om dette er så nødvendigt for elever at beskæftige sig med – de skal ‘bare’ kunne producere en graf, fortælle om den og hvordan den er kommet i stand, ville nogle mene. Hvis det er holdningen, ser man bort fra nogle motivationsmotiver og mestringsmotiver, samt fjerner fokus på de fordrejede grafer med det bestemte sigte – et godt eksempel er grafen fra 3F om dagpengemodtagere.
Hvis du har plads til lidt satire, så tag en pause med Metodekokken før du fortsætter.
Derfor er det bogens mål, for at motivere til uddannelse og mestring, at lade eleverne arbejde med deres grafer ud fra et ønske om, at de kan fortælle den overbevisende fremlæggelse af data, med fokus på det de ønsker at vise.
Vi ved, at det ikke er verdens bedste fremstilling (endnu) af ovenstående graf. Men også denne graf er lavet i Maple, og skulle den vises i Maple, ville den vise elevens forståelse for det materiale eleven arbejder med – og det er jo det vi som undervisere ønsker: den bevidste anvendelse af matematikken.
Der mangler endnu arbejdet med ordene – de rigtige ord, der fortæller, hvilket budskab der ligger i grafen. Den ‘bøjede bicep’ viser at 6.C er blevet bedre gennem året, at vi havde nogle problemer i starten af året ind til vi havde fundet en fælles form der duede, og forskellen mellem top og bund er blevet mindre. Der er en god forståelse for matematikken i klassen.
Alle disse konklusioner druknede mere eller mindre i første graf, og som forældre ville vi mene, at denne graf ville give et bedre udtryk for klassens læringsindsats.
Faren for grafer der manipulerer og forenkler er altid tilstede. Kun ved at arbejde med grafen som det billedlige forledende udtryk det er, kan vi polstre eleven mod fake data og fake news. Så lad os gøre det!
