Et lille ord om brugen af CAS
Det lyder selvsagt, men alligevel befinder jeg mig mindst en gang om ugen i situationen, hvor jeg over for en underviser eller elev må pointere, at den bedste måde at lære et CAS-værktøj at kende, er ved at bruge det. Hvis du ikke kan finde ud af noget, skal du ikke bare give op, fortsæt med at lege med programmet, google efter en løsning. Enhver frustration du møder, vil have været værd at slås med, når du til sidst kan få programmet til at udføre, det du ønsker.