Undervisningseffekten i matematik

Du har nok læst om det før, men alligevel er det hver gang en øjenåbner og en påmindelse om, hvorfor matematikundervisningen ikke har den effekt vi ønsker os. I Peter Liljedahls bog om »det tænkende klasserum i matematik«, mindes vi på en måde om; af det vi kun hører, husker vi 5%. Af det vi hører og ser, husker vi 10% osv…

Peter Liljedahl deler eleverne ind i 5 kategorier, hvor af kun ca. 20% får noget ud af den institutionaliserede undervisningsform der bygger på imitation (prøv at gøre, som jeg har vist). Resten af eleverne enten imiterede ubevidst, og lærte derfor ikke, deltog ikke, gad ikke eller bare lod som om de deltog.

Tager vi hans undersøgelse for pålydende, har vi udover et problem også en forklaringsmodel på, hvorfor vi af og til tænker, at vores undervisning i faget ikke fungerer som den burde, trods forskellige tiltag vi mener burde motivere eleverne.

Samler man tallene i et single stacked bar chart, fremstår forholdene mellem elevgruppen der ikke får noget ud af undervisningen sammenholdt med dem der gør, endnu mere skræmmende(!)

Mere simpelt udtrykt i ovenstående grafik, får størstedelen af en klasse ikke det ud af undervisningen du ligger i den! (grafer lavet i Maple).

En af forfatterens forslag er at bryde ud af klasseværelsets opbygning, lade dem skrive på Whiteboards, altså vertikalt lige som læreren når han viser fremgangsmåden på tavlen (og dermed egentlig i første omgang skruer op for den imitation han prøver at bryde med)., men også at designe opgavetyperne så de er problembaserede.

Som eksempel på en problembaseret løsningsopgave, tjener følgende eksempel – der er flere sproglige forviklinger der har det formål, at de skal få eleverne til at diskutere mulige løsninger

Alt i alt, en bog der kan anbefales.