Velkommen til SciMath
Søg efter:
Fortæl om data med Maple

Efter at være startet forfra, er bog nr. 6 i rækken parat. Det var en lang proces og bogen blev omskrevet af flere omgange – det var en svær fødsel. Som altid, når man skriver en bog af denne type, har man en idé og et mål. Målet var, at skrive en brugsbog om at fortælle med data, til når eleven fremlagde, enten som et led i undervisningen, træning til den mundtlige prøve eller til selve prøven.

Sider fra bogen om at fortæelle om data med Maple

Hurtigt gik det dog op for os, at bogens mange eksempler og gennemgange af how-to-do, var af en sådan kompleksitet, at sværhedsgraden, gør den egnet til især stærkere elever – de elever, der kan overskue ikke alene matematik og løsningsmodel, men også at optimere formidlingen.

Bogens indhold dækker over følgende temaer: Maples grafer og dens standardfarver (det er vel unødvendigt at sige, at dem er vi ikke helt tilfredse med). Opgaven vi arbejder med – bogen har som gennemgående tema et sæt af data fra DSI der omhandler befolkningen på Læsø. Søjlediagrammet som vi optimere, kurver som vi forsimpler og optimerer med henblik på at starte en samtale, samt stolpediagrammer som vi vrider og drejer.

Efter hvert kapitel er der en opsummering, en gennemgang og yderligere forslag til det videre arbejde.

Bogen kan anvendes både med og uden Skolepakken. Bogen kan downloades som PDF eller fås glittet kartonindbundet på blankt papir i A5-format, 50 sider, til 70 kr. stk. Flere detaljer kan ses i vores butik. Velkommen til!

Maple 2024 – vi er allerede i gang!

Maple 2024 er allerede i gang med at blive fejlrettet og testet af brugere (og os) fra hele verden. Maple 2024 indeholder denne gang en række forbedringer foreslået af deres kunder målrettet ændringer af brugergrænsefladen.

Auto completion

Som noget nyt i Maple 2024 tilbyder Maple automatisk udfyldning af kommandoer – hvis en kommando er tilgængelig, altså kan anvendes i det problem man arbejder med, viser Maple automatisk en pop op-liste over foreslåede afslutninger – ingen genvejstast nødvendig.

Tegning

Værktøjslinjen Tegning er blevet opdateret med et værktøj til buesegmenter. Tegneværktøjets muligheder er dermed udvidet, og dermed også bedre til at fremstille skitser med

Hjælpen kommer tættere på

Det er nu nemt at skifte mellem faner i hjælpebrowseren ved hjælp af en genvejstast:

  • Ctrl + Tab, på Win
  • Control + Tab, på Mac

Der er også kommet flere muligheder for, at få vist løsninger på forskellige typer af udregner – de såkaldte step-by-step solutions, og muligheden for, ved hjælp af kommandoen PracticeSheet at danne uendelige øveark til elevernes øvelser.

Ny udgave af Skolepakken på vej

I forbindelse med den nye udgave og de forbedrede muligheder, udvides skolepakken med nye funktionaliteter og øvelser.

Der er meget mere på vej, så følg med her. Vi skriver som tingene udvikler sig.

Follow by Email
YouTube