Velkommen til SciMath
Søg efter:
Maple AI forstår også dansk…

For 14 dage siden, skrev vi om Maple AI, altså om Maples indbyggede kunstige intelligens, eleverne kunne bruge til at slå formler og metoder op med. Maple. Maple AI forstår dansk, da den benytter Open AI og GPT4 som sprogmotorer, så eleverne kan formulere deres spørgsmål på dansk, men besvarer spørgsmålene på engelsk, som videoen herunder demonstrerer.

Det giver umiddelbart eleverne nogle fordele mht. at finde den rette metode til at løse en opgave eller finde vej gennem en opgave de ikke kan gennemskue. Men for at det kan lykkedes for eleven, skal han eller hun anvende de korrekte matematiske betegnelser, og selvfølgelig have en forståelse for, hvad opgaven går ud på.

Er man som underviser ikke interesseret i denne feature, skal man huske at få licenser til Maple 2023 i stedet.

Maple 2024 – nu med Kunstig Intelligens (AI)

Kunstig intelligens (AI) finder indpas alle vegne, og nu også i Maple i deres AI Formula Assistant.

Maples AI Formula Assistant hjælper eleven med at få de formler og ligninger, de har brug for. Som svar på deres søgning, får de et udvalg af relevante muligheder, forklaringer på, hvad de hver især er til, og hvad parametrene repræsentere. Når eleven har fundet den rigtige formel eller funktionsforskrift, kan den kopieres ind i arbejdsdokumentet som et Maple-udtryk, i hvilken de efterfølgende kan indsætte de værdier de skal regne på.

Maple – nu med kunstig intelligens.

En anden og ny interessant funktion er en forbedret version af Check My Work, som analyserer hvert trin i en elevs gennemarbejdede løsning. Check My Work hjælper eleven med at identificere, hvor det gik galt. Der kommer flere gode nyheder.

Jeg bruger Maples Workbook på en anden måde

For at par uger siden, beskrev Jesper, hvordan han og hans klasse brugte Maples Workbook til at optage noter i. I min klasse gør vi det anderledes.

Når eleverne er færdige med et opgavesæt, og det er rettet og alt er korrekt, sætter de opgavesættet ind i deres Workbook sammen med afleveringsdatoen. Det virker for dem, og de kan sagtens huske, hvad de regnede og hvornår, når de skal genkalde, hvordan man løste en bestemt opgavetype.

Enkelte af dem opretter et dokument med overskrifter, hvor de indsætter bogmærker i form af hyperlink. Så kan de klikke på hyperlinket, og opgaven den henviser til, bliver hentet frem.

Det virker, og giver mine elever overblik.

Hilsen Gitte

Follow by Email
YouTube