Velkommen til SciMath
Søg efter:
Er pile på akserne i et koordinatsystem standard?

De fleste ville mene, at pile på akserne i et koordinatsystem er standard. De markerer de positive retninger på både x-aksen og y-aksen og viser, at akserne fortsætter mod det uendelige. Maple tegner som standard ikke pile på akserne i deres koordinatsystemer. Dette skyldes, at Maple fokuserer på at give en ren og enkel visning af grafer, hvor pile ikke altid er nødvendige for at forstå grafens indhold.

Hvis du alligevel insistere på at elevernes koordinatsystemer skal indeholde pile for både x-akse og y-akse, kan de heldigvis tilføjes nemt.

Start med at klikke på grafen og i værktøjslinjen, hvor der står plot skal du i stedet vælge Drawing

Nu åbner en ny værktøjslinje, fordi at Maple nu behandler din graf som et billede. Du har nu mulighed for at tilføje forskellige elementer såsom at tegne på grafen og tilføje tekst. Det sidste vil vi gøre nytte af. Vi kan tilføje tekst der fungerer som pile og flytte teksten derhen, hvor vi vil have den. (Du kan opnå en pænere pil, hvis du har numerisk tastatur og holder [Alt] nede samtidigt med du skriver 30 (▲) )

Man drejer et objekt, det være sig en tegning eller en tekst, ved at have klikket på pilen (flyt) og holde [ctrl] nede mens man holder musen til hjørnet af figuren. Når du drejet figuren kan du flytte den hen, hvor den skal være og evt. finjustere med piletatsterne.

På samme måde tilføjes den x-aksens pil. Du kan også tilføje navne til akserne på denne måde. Når du skal arbejde videre, klikker du bare uden for tegningen, og fortsætter som før.

Det der, med at lave sin egne paletter…

Noget om at rydde op i eget rod

Efterhånden som antallet af elementer af task’s vokser – altså alle de eksempler på beregningsmetoder du samler op, og beder Maple om at gemme – opstår der et behov for at organisere og opdele disse task’s.

Til erindring; en task oprettes ved, at man markerer den beregningsmetode man ønsker at Maple skal gemme. Derefter højreklik og vælg »Create Task«. Slut af med at give taskén et navn der giver mening, når du senere skal genbruge metoden, beregningen eller formlen.

I ovennævnte eksempel, har jeg samlet nogle kugleformler, rumfang(V) og overfladeareal(O). Dem vil jeg gerne gemme og anvende senere. Derfor gemmer jeg dem som en task. Maple tilføjer den nye task til andre allerede eksisterende, eller opretter selv paletten, hvis du ikke allerede har den.

Du kan nu genkalde og anvende kugleformlerne i dine opgaver, skal du kun anvende rumfangsformlen, sletter du bare formlen for overfladearealet i dit arbejde.

Antallet af task’s vokser

Du kan sikkert forestille dig, at behovet for at organisere og opdele dine mange task’s vil opstå efterhånden som antallet af formler og metoder vokser i paletten, og skaber et uoverskueligt antal.

Det kan også være, at du har det bedst med på forhånd, at have muligheden for at opdele det hele i paletter før du opretter dine task’s, fordi du ved, hvad du har behov for at gøre, og hvad dine paletter skal ende med at indeholde – det er det stærke ved Maple, du kan designe dit eget indhold til det, du skal bruge CAS-programmet til.

Sådan oprettes din egen palet og tilføjes indhold

Du ønsker fx at oprette en palet specielt med formler og metoder til Geometri. For at oprette en palet, skal du være i math-mode, og skrive følgende som vist, og afslutte med Enter.

Maple opretter din nye Palet med det navnet »Geometri«, navnet paletten får, er det navn du skriver mellem anførselstegnene. Kommandoen »store« fortæller at Maple skal gemme paletten. Paletten Geometri vil starte med at være i toppen af dine paletter, jeg har her hevet den ned under mine favoritter – hvor du vil placere den, bestemmer du selv.

Nu skal vi tilføje indhold til din nye palet. Du skal nu tilføje dine task’s til din Geometri-palet, da vores oprindelige mål jo var at rydde op og opdele et uoverskueligt antal af elementer i task-paletten.

For at tilføje dine task¨s til din nye palet, skriver du følgende:

Som du ser, har vi her tilføjet to elementer fra task-paletten til vores nye palet Geometri. Hver gang du ønsker at tilføje et nyt element til din palet, eller oprette en ny palet, skal du starte med at tilføje pakken with(DocumentTools). Vær også opmærksom på, at Maple er Case-sensitive, altså at du skal skrive navnet nøjagtigt som det står i din task-palet, ellers virker det ikke.

På den måde kan du fx også oprette en palet med dine rettetegn og karakterstempler.

Hvis du ikke skal bruge paletten Task, kan du enten minimere den og evt. trække den ned i bunden af dine paletter, eller du kan højreklikke på navnet og vælge »Remove Palette«, den forsvinder ikke, men skjules kun. Den dukker op igen, næste gang du tilføjer en formel eller metode.

For at opsummere: 1. Definer de ting, du vil lægge på din palet, ved at oprette opgaver (task). 2. Definer en Snippets-palet (AddPalette). 3. Føj palet-elementerne til din palet (AddPaletteEntry).

Tilbage er der bare at sige: God arbejdsfornøjelse!

Hilsen SciMath

Når paletternes tekstfont er for lille

Hvis du oplever problemer med små skrifttyper i paletterne i Maple, er der et par ting, du kan gøre for at løse problemet:

Find og højreklik på Maple-ikonet og vælg »Egenskaber«.

Klik på fanen »Kompatibilitet« i egenskabsvinduet, og vælg »Rediger indstillinger for høj dpi«.

Marker afkrydsningsfeltet »Tilsidesæt høj DPI-skala. Skalering, som udføres af:« og vælg »System (udvidet)« i rulle-menuen.

Afslut med »OK« og »OK« igen

Slut evt. af med at genstarte computeren og derefter starte Maple.

Hvis dette ikke hjælper så, prøv at;

Tjekke dine systemindstillinger:

  • Nogle gange kan ændringer i systemindstillinger påvirke skriftstørrelser på tværs af programmer. Kontrollér, at dit systems skærmindstillinger er konfigureret korrekt.
  • Hvis du bruger Windows, skal du gå til »Indstillinger« => »System« => »Skærm« og justere skaleringsindstillingerne efter behov.
  • På macOS skal du gå til »Systemindstillinger« => »Skærme« og markere indstillingen »Skaleret« for at justere opløsningen og skriftstørrelsen.

Opdater Maple:

  • Sørg for, at du bruger den nyeste version af Maple. Opdateringer indeholder ofte fejlrettelser og forbedringer.
  • Besøg det officielle Maple-websted eller din institutions softwarelager for at downloade alle tilgængelige opdateringer.

Vi håber at dette kan afhjælpe problemet – er det stadig et problem, så skriv endelig til os, og vi kontakter Maple.

hilsen Jesper

Noget om at gøre arbejdet ordentligt…

Vi sad nogle stykker i klasseværelset, 8. klasse, 7 elever og jeg helt nøjagtigt, og kiggede på en opgave fra matematikbanken – du kender den sikkert godt; beregn arealet af blomsterbladet i cirkeltegningen.

Vi sloges med forskellige elevers løsningsmodeller, der alle på en eller anden måde løb ud i sandet. Derfor så vi på, hvilke hints matematikbanken havde givet os. De skrev, at man skulle tænke i trekanter, og benytte GeoGebra til at tegne en trekant, for at finde blomsterbladets areal.

En metode til at løse opgaven med den information, var derefter nem nok at gennemskue, lige indtil en elev (gud ske tak og lov) sagde; »ja men der står beregn, Jesper!« Der blev lidt stille, og så måtte vi jo diskutere, hvad så nu – med vores nye erhvervede viden, kunne vi så beregne arealet. Inde i mit hovede begyndte jeg at tænke, at vi skal anvende Herons formel, men eleverne fandt frem til en lige så elegant, hvis ikke bedre metode.

Vores klasseværelse er klistret til med whiteboards, så vi benytter os gerne af at ‘tegne på væggene’, og her fandt en af eleverne ud af, at vi jo kunne benytte os af arealet af en sekskant – vi havde netop haft om arealer af regulære plane polygoner.

Vi ved, hvordan ‘blomsten er konstrueret’; ud af syv cirkler, alle med en radius på fem, derfor må afstanden mellem spidsen af blomstens blomsterblade, ligeledes være fem. Vi ved også at selve blomsterbladets længde, svarer til cirklens radius, altså også 5 .

Hvis det forholder sig sådan, må arealet af cirkelafsnittet over trekanten, svare til arealet af det halve blad (lige nu havde de en meget stolt matematikunderviser) fordi det er en del af bladet i den anden cirkel.

Så derfor, blev konklusionen, at vi ved at trække sekskantens areal fra cirklens og dele med seks og gange med to, ville få arealet af et blomsterblad. Udregningen i Maple kom til at se således ud;

Jeg har tilladt mig at tilføje lidt tekst til deres beregninger, men ellers … godt gået. Man kan sige, at selv om lektionen gik ud over den tid vi havde til rådighed, var den givet godt ud. Eleverne var stolte, de havde beregnet en løsning, ikke tegnet en løsning – de havde gjort deres arbejde ordentligt. At de så lige så godt kunne have brugt argumentet om, hvordan størrelsen af blomsterbladet havde forholdt sig, ved at tegne en regulær trekant, er lige meget i denne sammenhæng.

Nu spørger du sikkert dig selv; kunne denne opgave både have været tegnet og beregnet i Maple? Selvfølgelig, men vejen derhen er analytisk og ikke ligefrem. Det kræver et kendskab til Maples pakker.

Herunder begynder jeg at finde skæringspunktet mellem to cirkler med radius fem med centrum i (0,0) og (5,0), for at bruge dette skæringspunkt som basis for de koordinater jeg vil tegne de seks cirkler, der ligger uden om centercirklen, fra.

En mere tricky udfordring, som jeg ikke ville give eleverne – i folkeskolen er GeoGebra helt fin og mere intuitiv til den type opgaver. Argumenter og udregningen af blomsterbladets areal, ville være den samme som oven over.

Hilsen Jesper

Om ikke andet, så kan man blive klogere

Jeg skrev for et stykke tid siden, at spurgte man Maple AI på dansk, fik man svaret på engelsk, og fortsatte med at fortælle at Maple’s AI blandt andet anvendte ChatGPT og Open AI. Man skal lige komme på det …

Selvfølgelig kan man få Maples AI til at svare på dansk, man skal bare bede Maple om det, ved at Indlede søgningen med; forklar på dansk...

Fx kan man skrive således; Forklar på dansk, hvordan man finder arealet af en trekant? Maple AI giver dig et svar (arealformlen), men det er muligvis ikke det svar du ønsker. I rullemenuen under Formulas kan du finde andre formler, alt efter hvilken opgave du beskæftiger dig med.

Har du først fundet den metode du skal benytte, kan du klikke på Insert formula og arbejde med formlen, ved at bytte bogstaverne ud med dine værdier … easy peasy.

Maple 2024 – nu med Kunstig Intelligens (AI)

Kunstig intelligens (AI) finder indpas alle vegne, og nu også i Maple i deres AI Formula Assistant.

Maples AI Formula Assistant hjælper eleven med at få de formler og ligninger, de har brug for. Som svar på deres søgning, får de et udvalg af relevante muligheder, forklaringer på, hvad de hver især er til, og hvad parametrene repræsentere. Når eleven har fundet den rigtige formel eller funktionsforskrift, kan den kopieres ind i arbejdsdokumentet som et Maple-udtryk, i hvilken de efterfølgende kan indsætte de værdier de skal regne på.

Maple – nu med kunstig intelligens.

En anden og ny interessant funktion er en forbedret version af Check My Work, som analyserer hvert trin i en elevs gennemarbejdede løsning. Check My Work hjælper eleven med at identificere, hvor det gik galt. Der kommer flere gode nyheder.

Jeg bruger Maples Workbook på en anden måde

For at par uger siden, beskrev Jesper, hvordan han og hans klasse brugte Maples Workbook til at optage noter i. I min klasse gør vi det anderledes.

Når eleverne er færdige med et opgavesæt, og det er rettet og alt er korrekt, sætter de opgavesættet ind i deres Workbook sammen med afleveringsdatoen. Det virker for dem, og de kan sagtens huske, hvad de regnede og hvornår, når de skal genkalde, hvordan man løste en bestemt opgavetype.

Enkelte af dem opretter et dokument med overskrifter, hvor de indsætter bogmærker i form af hyperlink. Så kan de klikke på hyperlinket, og opgaven den henviser til, bliver hentet frem.

Det virker, og giver mine elever overblik.

Hilsen Gitte

Den glemte kunst – at tage noter!

Vi arbejder på et nyt hæfte, der handler om den glemte kunst; at tage noter.

I Maple skriver og tegner mine elever deres noter i den indbyggede WorkBook, der gemmes lokalt på maskinen (eller evt. i dropbox), men ofte bliver jeg spurgt om hvorfor? Hvad kan noter og hvorfor tage noter?

Jeg svarer, at du må selv om, om du tager noterne i hånden eller i Maple, men fordelen ved at du bruger Maple er klar – ingen noter forsvinder, og dine noter er altid lige ved hånden – ét klik væk!

Hvad end du går i 8. klasse eller på gymnasiet, så er noter en vigtig forudsætning for at tillære dig ny viden. Du tror måske, at du sagtens kan huske, hvad jeg har sagt eller, eller hvad der stod i bogen om en uge, men det er ofte kun en dårlig undskyldning, fordi du synes det at tage gode notater er svært.

Først og fremmest, så skal du ikke se notater som en sur pligt, men du skal tænke, at du gør dig selv en tjeneste, hver gang du tager noter. Du støtter din egen hukommelse og øger din indlæring, ved at gemme det du beskæftiger dig med til senere brug. Og hvad enten du tager dem i hånden eller på computeren, så kan du se dem som en form for ekstern harddisk.

Og nu vi er ved det med computeren. Du lærer at bruge Maple, ved at bruge Maple – at tage noter i Maple er også en træningssag, som du vil synes er svært i starten, men du finder hurtigt ud af at optimere din arbejdsgang.

Det handler ikke kun om, at noter er gode at have til senere, når du fx skal til prøve eller skrive en opgave, men også om, at du lærer bedre når du tager notater.

Det er fordi du er aktiv når du tager noter og passiv når du bare lytter eller læser (at tage noter er aktivt – læsning og lytning er passivt.)

En anden grund til at noter er gode, er fordi de hjælper dig til at fastholde opmærksomheden under undervisningen – du er mere koncentreret og du er mere fokuseret og så vandrer din opmærksomhed ikke lige så let.

Men husk, at det er en balance. Det handler ikke om, at skrive alting ordret ned. Hvis du har gjort det, har du højest sandsynligt ikke forstået ret meget af, hvad jeg har sagt. Husk du skal være på i forhold til undervisningen og ikke på de sociale medier. Du lan ikke chatte, skrive noter og følge med samtidigt!

Noter handler om at fremme læring og formulere spørgsmål til stoffet, så du kan arbejde videre med det bagefter, ikke om at skrive alting ned jeg siger. En forstået sætning er bedre end ti uforståede noter Når det så er sagt, så husk at forholde dig til, det du ikke forstår – skriv dine spørgsmål ned og spørg mig i næste lektion – dine noter er dine, og du må være lige så uforstående og blank, som du har brug for, men stil spørgsmålene; hvad du ikke ved, kan hjælpe dig til at stille de rigtige spørgsmål, så du og jeg kan lukke hullerne i din viden. Noter skal ikke være perfekte – de skal bare være forståelige for dig selv.

Mine elever burde nok skrive det ned som jeg siger – for i næste lektion, er der en der spørger igen. Men så igen, det er jo derfor vi arbejder med hæftet, for at lette og komme hurtigere i gang med at støtte indlæringen ved at tage de vigtige noter!

Hilsen Jesper

Follow by Email
YouTube