Velkommen til SciMath
Søg efter:
Det der, med at lave sin egne paletter…

Noget om at rydde op i eget rod

Efterhånden som antallet af elementer af task’s vokser – altså alle de eksempler på beregningsmetoder du samler op, og beder Maple om at gemme – opstår der et behov for at organisere og opdele disse task’s.

Til erindring; en task oprettes ved, at man markerer den beregningsmetode man ønsker at Maple skal gemme. Derefter højreklik og vælg »Create Task«. Slut af med at give taskén et navn der giver mening, når du senere skal genbruge metoden, beregningen eller formlen.

I ovennævnte eksempel, har jeg samlet nogle kugleformler, rumfang(V) og overfladeareal(O). Dem vil jeg gerne gemme og anvende senere. Derfor gemmer jeg dem som en task. Maple tilføjer den nye task til andre allerede eksisterende, eller opretter selv paletten, hvis du ikke allerede har den.

Du kan nu genkalde og anvende kugleformlerne i dine opgaver, skal du kun anvende rumfangsformlen, sletter du bare formlen for overfladearealet i dit arbejde.

Antallet af task’s vokser

Du kan sikkert forestille dig, at behovet for at organisere og opdele dine mange task’s vil opstå efterhånden som antallet af formler og metoder vokser i paletten, og skaber et uoverskueligt antal.

Det kan også være, at du har det bedst med på forhånd, at have muligheden for at opdele det hele i paletter før du opretter dine task’s, fordi du ved, hvad du har behov for at gøre, og hvad dine paletter skal ende med at indeholde – det er det stærke ved Maple, du kan designe dit eget indhold til det, du skal bruge CAS-programmet til.

Sådan oprettes din egen palet og tilføjes indhold

Du ønsker fx at oprette en palet specielt med formler og metoder til Geometri. For at oprette en palet, skal du være i math-mode, og skrive følgende som vist, og afslutte med Enter.

Maple opretter din nye Palet med det navnet »Geometri«, navnet paletten får, er det navn du skriver mellem anførselstegnene. Kommandoen »store« fortæller at Maple skal gemme paletten. Paletten Geometri vil starte med at være i toppen af dine paletter, jeg har her hevet den ned under mine favoritter – hvor du vil placere den, bestemmer du selv.

Nu skal vi tilføje indhold til din nye palet. Du skal nu tilføje dine task’s til din Geometri-palet, da vores oprindelige mål jo var at rydde op og opdele et uoverskueligt antal af elementer i task-paletten.

For at tilføje dine task¨s til din nye palet, skriver du følgende:

Som du ser, har vi her tilføjet to elementer fra task-paletten til vores nye palet Geometri. Hver gang du ønsker at tilføje et nyt element til din palet, eller oprette en ny palet, skal du starte med at tilføje pakken with(DocumentTools). Vær også opmærksom på, at Maple er Case-sensitive, altså at du skal skrive navnet nøjagtigt som det står i din task-palet, ellers virker det ikke.

På den måde kan du fx også oprette en palet med dine rettetegn og karakterstempler.

Hvis du ikke skal bruge paletten Task, kan du enten minimere den og evt. trække den ned i bunden af dine paletter, eller du kan højreklikke på navnet og vælge »Remove Palette«, den forsvinder ikke, men skjules kun. Den dukker op igen, næste gang du tilføjer en formel eller metode.

For at opsummere: 1. Definer de ting, du vil lægge på din palet, ved at oprette opgaver (task). 2. Definer en Snippets-palet (AddPalette). 3. Føj palet-elementerne til din palet (AddPaletteEntry).

Tilbage er der bare at sige: God arbejdsfornøjelse!

Hilsen SciMath

Noget om at gøre arbejdet ordentligt…

Vi sad nogle stykker i klasseværelset, 8. klasse, 7 elever og jeg helt nøjagtigt, og kiggede på en opgave fra matematikbanken – du kender den sikkert godt; beregn arealet af blomsterbladet i cirkeltegningen.

Vi sloges med forskellige elevers løsningsmodeller, der alle på en eller anden måde løb ud i sandet. Derfor så vi på, hvilke hints matematikbanken havde givet os. De skrev, at man skulle tænke i trekanter, og benytte GeoGebra til at tegne en trekant, for at finde blomsterbladets areal.

En metode til at løse opgaven med den information, var derefter nem nok at gennemskue, lige indtil en elev (gud ske tak og lov) sagde; »ja men der står beregn, Jesper!« Der blev lidt stille, og så måtte vi jo diskutere, hvad så nu – med vores nye erhvervede viden, kunne vi så beregne arealet. Inde i mit hovede begyndte jeg at tænke, at vi skal anvende Herons formel, men eleverne fandt frem til en lige så elegant, hvis ikke bedre metode.

Vores klasseværelse er klistret til med whiteboards, så vi benytter os gerne af at ‘tegne på væggene’, og her fandt en af eleverne ud af, at vi jo kunne benytte os af arealet af en sekskant – vi havde netop haft om arealer af regulære plane polygoner.

Vi ved, hvordan ‘blomsten er konstrueret’; ud af syv cirkler, alle med en radius på fem, derfor må afstanden mellem spidsen af blomstens blomsterblade, ligeledes være fem. Vi ved også at selve blomsterbladets længde, svarer til cirklens radius, altså også 5 .

Hvis det forholder sig sådan, må arealet af cirkelafsnittet over trekanten, svare til arealet af det halve blad (lige nu havde de en meget stolt matematikunderviser) fordi det er en del af bladet i den anden cirkel.

Så derfor, blev konklusionen, at vi ved at trække sekskantens areal fra cirklens og dele med seks og gange med to, ville få arealet af et blomsterblad. Udregningen i Maple kom til at se således ud;

Jeg har tilladt mig at tilføje lidt tekst til deres beregninger, men ellers … godt gået. Man kan sige, at selv om lektionen gik ud over den tid vi havde til rådighed, var den givet godt ud. Eleverne var stolte, de havde beregnet en løsning, ikke tegnet en løsning – de havde gjort deres arbejde ordentligt. At de så lige så godt kunne have brugt argumentet om, hvordan størrelsen af blomsterbladet havde forholdt sig, ved at tegne en regulær trekant, er lige meget i denne sammenhæng.

Nu spørger du sikkert dig selv; kunne denne opgave både have været tegnet og beregnet i Maple? Selvfølgelig, men vejen derhen er analytisk og ikke ligefrem. Det kræver et kendskab til Maples pakker.

Herunder begynder jeg at finde skæringspunktet mellem to cirkler med radius fem med centrum i (0,0) og (5,0), for at bruge dette skæringspunkt som basis for de koordinater jeg vil tegne de seks cirkler, der ligger uden om centercirklen, fra.

En mere tricky udfordring, som jeg ikke ville give eleverne – i folkeskolen er GeoGebra helt fin og mere intuitiv til den type opgaver. Argumenter og udregningen af blomsterbladets areal, ville være den samme som oven over.

Hilsen Jesper

Maple 2024 – nu med Kunstig Intelligens (AI)

Kunstig intelligens (AI) finder indpas alle vegne, og nu også i Maple i deres AI Formula Assistant.

Maples AI Formula Assistant hjælper eleven med at få de formler og ligninger, de har brug for. Som svar på deres søgning, får de et udvalg af relevante muligheder, forklaringer på, hvad de hver især er til, og hvad parametrene repræsentere. Når eleven har fundet den rigtige formel eller funktionsforskrift, kan den kopieres ind i arbejdsdokumentet som et Maple-udtryk, i hvilken de efterfølgende kan indsætte de værdier de skal regne på.

Maple – nu med kunstig intelligens.

En anden og ny interessant funktion er en forbedret version af Check My Work, som analyserer hvert trin i en elevs gennemarbejdede løsning. Check My Work hjælper eleven med at identificere, hvor det gik galt. Der kommer flere gode nyheder.

Jeg bruger Maples Workbook på en anden måde

For at par uger siden, beskrev Jesper, hvordan han og hans klasse brugte Maples Workbook til at optage noter i. I min klasse gør vi det anderledes.

Når eleverne er færdige med et opgavesæt, og det er rettet og alt er korrekt, sætter de opgavesættet ind i deres Workbook sammen med afleveringsdatoen. Det virker for dem, og de kan sagtens huske, hvad de regnede og hvornår, når de skal genkalde, hvordan man løste en bestemt opgavetype.

Enkelte af dem opretter et dokument med overskrifter, hvor de indsætter bogmærker i form af hyperlink. Så kan de klikke på hyperlinket, og opgaven den henviser til, bliver hentet frem.

Det virker, og giver mine elever overblik.

Hilsen Gitte

Den glemte kunst – at tage noter!

Vi arbejder på et nyt hæfte, der handler om den glemte kunst; at tage noter.

I Maple skriver og tegner mine elever deres noter i den indbyggede WorkBook, der gemmes lokalt på maskinen (eller evt. i dropbox), men ofte bliver jeg spurgt om hvorfor? Hvad kan noter og hvorfor tage noter?

Jeg svarer, at du må selv om, om du tager noterne i hånden eller i Maple, men fordelen ved at du bruger Maple er klar – ingen noter forsvinder, og dine noter er altid lige ved hånden – ét klik væk!

Hvad end du går i 8. klasse eller på gymnasiet, så er noter en vigtig forudsætning for at tillære dig ny viden. Du tror måske, at du sagtens kan huske, hvad jeg har sagt eller, eller hvad der stod i bogen om en uge, men det er ofte kun en dårlig undskyldning, fordi du synes det at tage gode notater er svært.

Først og fremmest, så skal du ikke se notater som en sur pligt, men du skal tænke, at du gør dig selv en tjeneste, hver gang du tager noter. Du støtter din egen hukommelse og øger din indlæring, ved at gemme det du beskæftiger dig med til senere brug. Og hvad enten du tager dem i hånden eller på computeren, så kan du se dem som en form for ekstern harddisk.

Og nu vi er ved det med computeren. Du lærer at bruge Maple, ved at bruge Maple – at tage noter i Maple er også en træningssag, som du vil synes er svært i starten, men du finder hurtigt ud af at optimere din arbejdsgang.

Det handler ikke kun om, at noter er gode at have til senere, når du fx skal til prøve eller skrive en opgave, men også om, at du lærer bedre når du tager notater.

Det er fordi du er aktiv når du tager noter og passiv når du bare lytter eller læser (at tage noter er aktivt – læsning og lytning er passivt.)

En anden grund til at noter er gode, er fordi de hjælper dig til at fastholde opmærksomheden under undervisningen – du er mere koncentreret og du er mere fokuseret og så vandrer din opmærksomhed ikke lige så let.

Men husk, at det er en balance. Det handler ikke om, at skrive alting ordret ned. Hvis du har gjort det, har du højest sandsynligt ikke forstået ret meget af, hvad jeg har sagt. Husk du skal være på i forhold til undervisningen og ikke på de sociale medier. Du lan ikke chatte, skrive noter og følge med samtidigt!

Noter handler om at fremme læring og formulere spørgsmål til stoffet, så du kan arbejde videre med det bagefter, ikke om at skrive alting ned jeg siger. En forstået sætning er bedre end ti uforståede noter Når det så er sagt, så husk at forholde dig til, det du ikke forstår – skriv dine spørgsmål ned og spørg mig i næste lektion – dine noter er dine, og du må være lige så uforstående og blank, som du har brug for, men stil spørgsmålene; hvad du ikke ved, kan hjælpe dig til at stille de rigtige spørgsmål, så du og jeg kan lukke hullerne i din viden. Noter skal ikke være perfekte – de skal bare være forståelige for dig selv.

Mine elever burde nok skrive det ned som jeg siger – for i næste lektion, er der en der spørger igen. Men så igen, det er jo derfor vi arbejder med hæftet, for at lette og komme hurtigere i gang med at støtte indlæringen ved at tage de vigtige noter!

Hilsen Jesper

Maple 2024 – vi er allerede i gang!

Maple 2024 er allerede i gang med at blive fejlrettet og testet af brugere (og os) fra hele verden. Maple 2024 indeholder denne gang en række forbedringer foreslået af deres kunder målrettet ændringer af brugergrænsefladen.

Auto completion

Som noget nyt i Maple 2024 tilbyder Maple automatisk udfyldning af kommandoer – hvis en kommando er tilgængelig, altså kan anvendes i det problem man arbejder med, viser Maple automatisk en pop op-liste over foreslåede afslutninger – ingen genvejstast nødvendig.

Tegning

Værktøjslinjen Tegning er blevet opdateret med et værktøj til buesegmenter. Tegneværktøjets muligheder er dermed udvidet, og dermed også bedre til at fremstille skitser med

Hjælpen kommer tættere på

Det er nu nemt at skifte mellem faner i hjælpebrowseren ved hjælp af en genvejstast:

  • Ctrl + Tab, på Win
  • Control + Tab, på Mac

Der er også kommet flere muligheder for, at få vist løsninger på forskellige typer af udregner – de såkaldte step-by-step solutions, og muligheden for, ved hjælp af kommandoen PracticeSheet at danne uendelige øveark til elevernes øvelser.

Ny udgave af Skolepakken på vej

I forbindelse med den nye udgave og de forbedrede muligheder, udvides skolepakken med nye funktionaliteter og øvelser.

Der er meget mere på vej, så følg med her. Vi skriver som tingene udvikler sig.

Velkommen tilbage, og tak for den overvældende interesse!

Årets vejlederkonference 2023 i Odense Kongrescenter bød på fuldt hus og masser af interessante boder, fx spil, det tænkende klasseværelse m.m. og forlagenes bud på undervisningsmaterialer. Ligeledes var vi selv til stede, ikke som repræsentanter for Maple (selv om det nok kom til at lyde lidt sådan), men som vejledere og repræsentanter for vores skole Absalonskolen. Vi fortalte og forklarede hvordan, hvorfor og med hvem vi anvendte Maple i folkeskolen.

Vores lille bod var så heldig, at de interesserede til tider nærmest stod i kø og trådte hælene af hinanden. Mange kom for at høre, hvorledes og med hvilke materialer vi underviste, når vi anvendte Maple, og hvordan vi anvendte selvrettende opgaver. Vi har skrevet en lille bog om det, der udkommer på matematikforlaget senere i år.

Det blev til en snak om den Danske Skolepakke der følger med, og gør at programmet »snakker dansk«. Vi fortalte hvordan Maple kan installeres på alle platforme, og tog en snak om Maple Learn med de interesserede – dem med tabletter eller ønsket om, ikke at installere programmet.

Vi bilder os ind, at vi fristede mange, og vi håber at I kigger forbi vores hjemmeside og kontakter os, for prøveabonnementer til klasser og lærere – vi vil elske at komme ud og besøge jer, inspirere jer og give jer en god oplevelse med programmet.

Alan Schoenfeld

Alan Schoenfeld startede vejlederkonferencen op med et veloplagt indlæg om TRU. Alan Schoenfeld er en amerikansk forsker i matematikundervisning og professor ved University of California, Berkeley, men er nu gået på pension. Han er kendt for at have udviklet Teaching for Robust Understanding (TRU)-rammen, som beskriver fem dimensioner der kendetegner det stærke klasseværelse: indhold, kognitive krav, lige adgang, handlekraft, ejerskab og identitet samt formativ vurdering.

Skemaet er vores oversættelse og forståelse af, hvorledes Alan Schoenfelds skema skal forstås. Vi i SciMath mener, at han har fat i noget essentielt, når han fremhæver vigtigheden af, ikke at komme ind i klasseværelset med for mange fokuspunkter i rygsækken, men nøjes med at koncentrere sig om de fem i skemaet. Det er nu også rigeligt, og disse fem punkter kan såmænd også tage livet af enhver velmenende lærer, når man ved, hvad vi ellers udsættes for.

Stig Toke Gissel

Stig Toke Gissel fortalte om lærernes brug af de digitale læremidler og portaler, og skånede ikke lærerne for en enkelt lille giftpille eller to, når han ifølge undersøgelser kunne fortælle, at en hel del læreres matematikundervisning var uforberedt og bestod af de selvrettende opgaver i fx Matematikfessor.

Jeg tror at hans fortælling egentlig fik det til at løbe koldt ned af enhver vejleder.

Maple på Chromebook

Det er et altid stillet spørgsmål, og behandlet her før; på vores skole, bruger vi Chromebooks. Kan man installere Maple på Chromebooks?

Svaret er hver gang ja, og selv om der er flere muligheder, er vejen derhen hver gang besværlig og tidskrævende. Vores nyeste forslag, der ikke er tidskrævende i samme grad, er en usb-nøgle baseret på en lavt ressourcekrævende Linux med Maple præ-installeret.

Nøglen har den fordel, at den kan klones i det antal, man har brug for på en skole. Tilbage er at indstille Chromebooken til at dual-boote. Der findes masser af beskrivelser på nettet, således man kan finde og anvende netop den metode, der passer til den model skolen har indkøbt.

Vi har endnu ikke en prismodel på plads til skoler, for ved at klone Maple, kan en skole i princippet købe en licens og bruge den på hele skolen. Men enkeltlicenser er en mulighed, hvis man ønsker at bestille en nøgle gennem os – brug kontaktformularen, og vi klarer resten.

Hilsen SciMath

Maple vokser sig større og bedre

Siden 2019 er Maple vokset i omfang og muligheder, og Maple 2023 er heller ingen undtagelse. Spændende bliver det at se, om programmets nye motor har gjort det mere stabilt! Heldigvis, især noget MAC-brugere er glade for, gemmer Maple 2022 automatisk det problem man arbejder med, og i tilfælde af nedbrud eller fastfrysning, kan arbejdet altid genskabes med File -> Restore Backup, Men irriterende er det.

Figuren herover viser, hvor meget Maple er vokset fra version 2019 til 2023, fra 4,4 GB til 8,1 GB

I vores lille stresstest af Maple 2023, har vi endnu ikke oplevet at programmet frøs fast eller simpelthen brød ned, men det skal retfærdigvis lige nævnes, at vi har testet programmet uden GYM- eller Skolepakken. Vi nævner det, fordi flere oplever, at problemet først opstår efter, at de har installeret en af de to pakker. Begge pakker har samme ophav, og derfor kunne vi formode at de evt. afstedkomme de samme problemer.

Mens vi venter på 2023

Maple opdateres med nye features hvert år, og andre må vi vinke farvel til. I år er ingen undtagelse, 2023 er i beta og det ser ud til, at det ikke får nogen betydning for funktionaliteten, hverken for folkeskolerne eller gymnasierne.

Hvad der dog ser ud til at være sket, er at Maple er blevet en kende hurtigere og ydeevnen forbedret. Det vil nok vil glæde de fleste, at dette punkt har deres opmærksomhed. Lige nu er betatestningen inde i sin anden omgang, og det ser ud til at Mapleteamet har nok at se til.

I den lidt mere nørdede afdeling, men der er nok en og anden matematiklærer derude der glædes over det, arbejder Maple med, at Maple bliver endnu bedre til at afvikle Python-scripts – så, hvis der sidder en og anden derude, der sammen med eleverne arbejder med programmering og matematik, er det en nyhed der er værd at tage med.

Fysik/kemi-pakken er blevet opdateret, og giver flere muligheder for at anvende Maple til naturfagene. Også her, er vi i den lidt mere langhårede afdeling for, hvad man kan få ud af Maple, fordi det ikke just er fysik/kemi på folkeskoleplan der er pakkens mål, men snarere de gymnasiale uddannelser og universiteterne.

Dog gemmer dig sig en og anden juvel, der i forbindelse med naturfagene også kan finde anvendelse også på grundskoleniveau, og her tænkes på kommandoen convert. Kommandoen giver mulighed for at »oversætte« fra en enhed til en anden, uden at skulle kunne huske de forskellige formler. helt ned på lavpraktisk plan, som omregning fra Fahrenheit til grader.

Skal jeg skifte fra 2022 til 2023?

Det er vores vurdering, at eleverne ikke på nuværende tidspunkt vinder noget ved at skifte fra Maple 2022 til Maple 2023, så hvis dine elever er tilfredse og glade for det skrivebord og de genveje de har oprettet, så behøves de ikke at afinstallere og installere den nye version, men kan blot bede om, at nøglen forlænges med endnu et år.

Hvis man på den anden side oplever ustabilitet i forbindelse med en opdatering til Windows 11, kan det anbefales at opdatere alligevel.

Vi skriver mere, når version Maple 2023 er færdig med betatestningen, og vi ser hvad det endelige resultat blev. Af særlig for os, og mange folkeskoler, er hvor vidt også den nye version kører gnidningsfrit på Chromebooks?

Peace out!

Follow by Email
YouTube